Fakkelgaarden Bryllup | Bryllupsfotografering & se billeder af stedet
Bryllupsfotograf i hele Danmark
Home »

Bryllupsfotograf Fakkelgaarden

Hotel & Restaurant - Fakkelgaarden ved Kruså er et af de smukkeste feststeder i Sønderjylland at være bryllupsfotograf. Det ligger lige ned til Flensborg fjord, og værelserne på Hotel Fakkelgaarden har alle udsigt over vandet. Alt er smagfuldt indrettet og selve festsalen har loftsvinduer hele vejen rundt, hvilket giver optimale lysforhold. Salen er lys og venlig, og en fornøjelse at fotografere i.

Michelle og Christian havde forberedt deres bryllup særdeles grundigt (iflg Christian var det primært Michelles fortjeneste) og alle detaljer var på plads. Der var kreeret bordkort, bordpynt, tændstikæsker, blomsterarrangementer, fotoboxudstyr og masser af andre ting. Intet var overladt til tilfældighederne, og dagen endte også med at være ligeså perfekt som parret havde håbet på.


Restaurant Fakkelgaarden - en Sønderjysk perle.

Michelle, der er amerikaner af rumænsk afstamning blev gift med Christian, der er tysk. Efter et udvekslingsophold vendte Michelle tilbage til Danmark, og de to mødte hinanden på deres fælles arbejdsplads Danfoss i Sønderborg. Der var altså til brylluppet gæster fra USA, Tyskland, Rumænien, Danmark og endda også et par fra Sydamerika. En skøn kultur - og sprogblanding, der gav ekstra krydderi på dagen.

Vi havde aftalt at tage portrætbilleder ved Sandbjerg Gods, men på grund af det lidt lunefulde vejr, havde Michelle været forudseende (igen!) og ringet til Godset, og bedt om om lov til at tage et par billeder indendøre. Det fik vi heldigvis lov til, og nogle af mine absolutte yndlingsbilleder fra dagen, er de indendørsbilleder fra Sandbjerg.

Se flere billeder fra bryllup på Fakkelgaarden her


Kontakt mig

- lad os tage en uforpligtende snak om jeres ønsker til bryllupsfotografering på Fakkelgaarden.

Location: Fjordvejen 44, 6340 Kruså.