Sophie skriver om brylluppet på Jerstrup Herregaard:
"Som i en gammel kærlighedsfilm mødtes vi for første gang i skolen og som det altid sker, mistede vi kontakten igen. Cirka 4 år efter vores afslutningsfest mødte vi så hinanden igen på en banegård, og vi talte på den efterfølgende togtur sammen gennem hele rejsen. Fra det øjeblik var vi solgt, og har siden været et par. I sommeren 2015 - efter at havde været sammen i 4 år - friede Najib til mig under en ferie på et strandhotel i Tyrkiet. Selvfølgelig sagde jeg ja med det samme og var ovenud lykkelig for at mennesket, jeg elsker mest, også ville tilbringe sit liv med mig.
Jeg har selvfølgelig drømt om mit bryllup siden jeg var et barn, og nu kom endeligt den spændende del: planlægning, planlægning og mere planlægning. Nogle idéer havde jeg allerede gået med i årevis. Som for eksempel, at jeg ville giftes om foråret, fordi syren er min yndlingsblomst, og den derfor helt sikkert skulle være med. Heldigvis var det for Najib kun vigtigt, at jeg var lykkelig på vores bryllupsdag, og på den måde kunne jeg lade mine barndomsdrømme blive til virkelighed.
Et bryllup i Berlin hvor vi bor, var umuligt for os, da Najib er født i Afghanistan. Dette lagde en dæmper på min glæde, men løsningen var ikke langt væk. Danmark! Her var vores bureaukratiske udfordringer ikke-eksisterende, det hele gik nemmere, og her måtte vi blive gift med blot vores dåbsattest og vores pas i hånden. Men hvordan planlægger man et bryllup i et andet land? Én ting var klart: kun vores familie og nærmeste venner skulle med, da der er et godt stykke vej fra Berlin til Danmark. Vi måtte også tænke på indkvartering.
