Bryllupsfotograf i Hamborg – Steffi og Timo

Jeg er primært bryllupsfotograf i området mellem Hamborg og Århus. Selvfølgeligt tager jeg gerne til Sjælland eller Nordjylland, men langt de fleste af mine bryllupper ligger inden for et par timers kørsel fra Flensburg. Det er et fantastisk privilegie at kunne servicere både danske og tyske bryllupspar, og se de forskelle der er på traditioner og måder at gøre tingene på. Lidt overraskende – måske – har de danske bryllupper vist sig at være meget traditionsbundne og med stor vægt på genkendelighed i forhold til fx forældrenes bryllup. I en nutid og hverdag under evig forandring, er det som om vi i Danmark i vores måde at holde bryllupper på, lægger stor vægt på at fastholde hvordan tingene så ud engang og hylde kontinuitet og traditioner.

Vores naboer mod syd, derimod, har vist sig i lang højere grad at planlægge bryllupper der passer præcist i parrets stil. Her er der langt større variation i valget af locations, mad og underholdning.

Tag nu fx det sympatiske Hamburgpar Steffi og Timo. Hvor andre ofte holder bryllupsfest uden børn, havde de valgt at lave en fest, der skulle være lige sjov for både børn og voksne.

35 børn var inviteret med, og allerede fra vielsen var det tydligt at der ville blive langt mere gang i den end ved mere klassiske bryllupper. Der var så mange blomsterpiger -og drenge at parret dårligt kunne komme ud af kirken. Børn kan jo være lidt svære at styre – men hold op, hvor så det fantastisk sødt ud med de små børn, der kastede blomster foran parret på vej ud.

Festen blev holdt i Hamburgs smukke Villa Mignon, og der var gjort klart med mange forskellige aktiviteter til børnene, blandt kom der akrobater og ildslugere forbi!

Steffi og Timos bryllup var noget så sjælden som et rigtigt familiebryllup, og jeg er meget taknemmelig for at jeg måtte være med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.